Hvad er laserterapi?
Laserterapi er en anerkendt behandling, der omfatter hurtigere sårheling, forbedret blodcirkulation og smertelindring. Laserbehandling er smertefri. Behandlingen stimulerer vækst og heling af vævet, øger blodcirkulationen og trækker væske, ilt og næringsstoffer til det beskadigede område, så funktionerne i det behandlede område genoprettes og smerten lindres. Laserterapi kan give rigtigt gode resultater i behandling af kroniske smerter.
 
Smerter i forfoden
Hvis du har problemer med forfoden, kan laserbehandling kombineret med fodøvelser og et evt. indlæg hjælpe dig.
 
Hælspore
Hælspore kan kun konstateres ved et røntgenbillede. Så når man tror man har en hælspore, så er der ofte tale om en tilstand som kaldes facites plantaris, hvilket er en irritation eller inflammation i svangsenen. Den viser sig som smerter og ømhed under hælen eller på den side af hælen som vender ind imod kroppen. Laserbehandling kombineret med fodøvelser og evt. indlæg har hjulpet mange mennesker, men man skal være tålmodig. Laseren virker her ved at den speeder op for helingsprocessen i senen og i vævet omkring.
 
Fodvorter
Fodvorter er en virus, og der er endnu ikke fundet et middel der med garanti fjerner vorten, men man kan med fordel laserbehandle fodvorter og evt. kombinere dette med medicinsk behandling. Der sidder normalt en del hård hud på vorten som man bør beskære, inden man evt. smører et behandlingsmiddel på. Beskæring af fodvorter i forbindelse med en fodbehandling koster ikke ekstra.
 
Gigtsmerter
Patienter med gigtsmerter kan med fordel laserbehandles. Ved at booste cellerne, fjerner man inflammationstegn i leddet samt øger bevægeligheden.
 
Sår
Har du sår som er længe om at hele, eller vil du bare gerne skynde på ophelingen, så er laserbehandling ideel, da den øger cellernes egen evne til at hele betydeligt hurtigere.